Kær herred nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.
Danmarks og Sønderjyllands administrative inddeling i herreder stammer
fra tiden før året 800, og den fandtes kun i området nord for en linje,
som i store træk følger Slien, Danevirke og Trenen ned til Svavsted. Herredsinddelingen blev ophævet i Slesvig i 1888, da “Kreisordnung für Schleswig-Holstein” indførtes.
Fra den tid bestod Tønder amt af byen Tønder, 3 flækker, 35 amtsdistrikter og 195 kommuner og nogle få godsdistrikter. Oprindeligt omfattede Kær herred også dele af Valsbøl og hele Skovlund sogn. Disse blev først lagt til Flensborg amt i 1868, henholdsvis 1888.
Rester af den gamle herreds-inddeling holdt sig helt til 1913, idet Kær herred stadig havde vedligeholdelsespligten for den del af landevejen Klægsbøl-Læk-Flensborg, som førte gennem Kær herred. Først i 1913 overtog Tønder amt denne forpligtelse. Så sent som i 1927 indlemmedes “godsdistrikterne” i nærmeste kommune.
Videre til artiklen