I denne udgave af Slesvigland omhandler alle artikler den del af vores region, der ligger ved landsdelens vestkyst. Her prægede især nordfriserne regionens historie. Det er stadig uvist, hvorfra friserne egentlig kom, men historikerne er stort set enige om, at de første frisere bosatte sig i det vestlige Ejdersted, på de nordfrisiske øer og halliger og Helgoland omkring 900. Området var i århundreder del af den danske konges magtområde og nordfriserne blev gentagne gang involveret i stridighederne om hertugdømmet Slesvig, hvilket bl.a. førte til at Amrom, Før og List på Sild hørte til det danske kongerige, mens resten af områderne hørte til hertugdømmet Gottorp. I historiens løb har nordfriserne altid defineret sig selv som en selvstændig folkegruppe, ikke mindst på baggrund af, at friserne har deres eget sprog og deres egne dialekter.

Derudover taler nordfriserne tysk, plattysk, sønderjysk og rigsdansk. I midten af det 19. århundrede gjorde den socialromantiske revolutionær Harro Harring sig til talsmand for en fri republik Nordfrisland, der med tiden skulle udvikle sig til en panskandinavisk republik fra Nordkap til Ejdersted. Harrings motto var: ”et folk, en ånd, et mål.” Det kom dog aldrig nogen sinde til, at der blev oprettet en republik Nordfrisland, men i dag er nordfriserne anerkendt som et mindretal, hvilket også er blevet nedfældet i den slesvig-holstenske forfatning. Derved er de også omfattet af de særlige rettigheder mindretalsstatus indrømmer andre mindretal. Derved er det bl.a. muligt for nordfriserne på Nordfriisk Institut at udforske og dokumentere nordfrisernes spændende historie, der altid har sat sit præg på landsdelens historie.