I 1848/49 fandt der flere steder en del rejsninger og revolutioner sted. Heller ikke vores landsdel gik altid ram fordi. I Husum var der tale om en ret speciel ”opstand”, der blev iscenesat af digearbejderne, som protesterede voldsomt imod at smørprisen steg kraftigt, fordi opkøbere støvsugede markedet og arbejderne ikke mere ville finde sig, at prisen på smør var så høj. Da høkeren og købmanden H. Petersen i Krämerstraße i Husum - som blev kaldt ”Hans in é Huk´”(Hans i hugsiddende stilling), fordi hans butik lå fremskudt i gadehjørnet - opkøbte det meste af det smør, der blev udbudt på markedet i de tidlige morgentimer for at sende det videre til Helgoland, steg smørprisen i Husum, fordi udbuddet var lille. Det hidsede især digearbejderne op, mens de var beskæftiget med havne- og dokkogprojektet i Husum, som var påbegyndt i 1847.

En gruppe af disse arbejdere, som nogle borgere fra Husum tilsluttede sig, organiserede torsdag den 10. August 1848 en opstand i byen. Da arbejdet på havnen på grund af regn og storm var stillet i bero, havde digearbejderne rigeligt med tid til at give udtryk for deres utilfredshed med smørpriserne overfor købmanden Petersen, som var ansvarlig for miseren. Indtil videre havde arbejderne opført sig ordentligt men på denne dag, forceret af et øget alkoholforbrug, var gemytterne oppisket. Oprørerne marcherede til Krämerstraße og stillede sig foran smørforhandler Petersens hus. De smadrede et par rude og trængte ind i huset. Især gik det ud over det smør, der var opmagasineret i butikken. Det blev kastet ud på gaden og var et kærkomment bytte for de oprørere, der stod udenfor. Selvfølgeligt var dette oprør også til gene for Petersens naboer.Også hos dem blev der begået indbrud og stjålet nogle ting eller begået hærværk mod deres ejendele. Nogle af naboerne udviklede den taktik at give lidt til den skrålende hob og vise venlig imødekommenhed overfor oprørerne.

Digeinspektør Petersens og politimesterens alvorlige formaninger overfor oprørerne var forgæves, de opbragte borgere kunne ikke bringes til ro. I sin nød sendte magistraten et bud af sted for at ansøge om militær hjælp. Husums borgerværn blev sammenkaldt under ledelse af jernstøberen Jacob Christiansen og garveren Scheel. Borgerværnet havde hverken skydevåben eller andre farlige våben at gøre godt med. De fleste medlemmer af borgerværnet havde bevæbnet sig med knipler. Da borgerværnet mødte demonstranterne førte det til et vildt og blodigt håndgemæng. Borgerværnets knytnæveslag og brug af knipler ramte de godt beduggede oprørere så overraskende, at efter det tredje angreb af værnet uden modstand trak sig tilbage og flygtede. Et større antal oprørere blev arresteret og ført til slottet i Husum, hvor de blev taget i varetægt. De revolutionære, man ikke havde nået at indfange, havde fundet et skjul, hvor deres buler og sår kunne hele. Næste dag ankom en afdeling sorte husarer til Husum fra Slesvig, som blev anført af greven von Bismarck.

Desuden ankom den 13. August et kompagni dragoner fra Rendsborg. De havde ladt deres geværer ved oliemøllen. Hver dragon fik udleveret tre patroner. Med tudende signalhorn indtog de kampberedt Süderstraße i Husum, men oprøret var allerede blevet slået ned af det lokale borgerværn. Ved den efterfølgende strafferetssag blev oprørerne hurtigt afstraffet. I små grupper blev de ledsaget af soldater med bajonetter, der kunne have spiddet tre personer op på en gang, ført fra slottet til rådhuset, hvor magistraten ventede på dem. Der lød det omtrent som følger: ”De hett dat dahn, de hett dat dahn - lat de 26, lat de 30 äwer de Puckel kriegen”. (Han var med, han var med, giv ham 25 og giv ham 30 slag over ryggen) Straffen blev eksekveret per omgående og med en indtrængende trussel blev oprørerne derefter sluppet på fri fod. Oprørets anførere blev dog ledsaget af politibetjenten Lüders og nattevægteren bragt ud af byen og fik at vide, at de aldrig mere skulle vise sig i Husum. Opkøb af smør inden kl. 11 om formiddagen blev herefter forbudt. På den måde havde de oprørske digearbejdere i det mindste delvis haft succes. De tilkaldte soldater blev endnu et par dage i Husum og knyttede kontakter til byens kvindelige befolkning ved et afholdt bal for soldaterne. Senere vendte nogle af soldaterne tilbage til Husum, hvor de giftede sig med nogle af byen piger.
Kilde: Kreisarchiv Nordfriesland