I 1848/49 fandt der flere steder en del rejsninger og revolutioner sted. Heller ikke vores landsdel gik altid ram fordi. I Husum var der tale om en ret speciel ”opstand”, der blev iscenesat af digearbejderne, som protesterede voldsomt imod at smørprisen steg kraftigt, fordi opkøbere støvsugede markedet og arbejderne ikke mere ville finde sig, at prisen på smør var så høj. Da høkeren og købmanden H. Petersen i Krämerstraße i Husum - som blev kaldt ”Hans in é Huk´”(Hans i hugsiddende stilling), fordi hans butik lå fremskudt i gadehjørnet - opkøbte det meste af det smør, der blev udbudt på markedet i de tidlige morgentimer for at sende det videre til Helgoland, steg smørprisen i Husum, fordi udbuddet var lille. Det hidsede især digearbejderne op, mens de var beskæftiget med havne- og dokkogprojektet i Husum, som var påbegyndt i 1847.
En gruppe af disse arbejdere, som nogle borgere fra Husum tilsluttede
sig, organiserede torsdag den 10. August 1848 en opstand i byen. Da
arbejdet på havnen på grund af regn og storm var stillet i bero, havde
digearbejderne rigeligt med tid til at give udtryk for deres
utilfredshed med smørpriserne overfor købmanden Petersen, som var
ansvarlig for miseren. Indtil videre havde arbejderne opført sig
ordentligt men på denne dag, forceret af et øget alkoholforbrug, var
gemytterne oppisket. Oprørerne marcherede til Krämerstraße og stillede
sig foran smørforhandler Petersens hus. De smadrede et par rude og
trængte ind i huset. Især gik det ud over det smør, der var
opmagasineret i butikken. Det blev kastet ud på gaden og var et
kærkomment bytte for de oprørere, der stod udenfor. Selvfølgeligt var
dette oprør også til gene for Petersens naboer.Også hos dem blev der
begået indbrud og stjålet nogle ting eller begået hærværk mod deres
ejendele. Nogle af naboerne udviklede den taktik at give lidt til den
skrålende hob og vise venlig imødekommenhed overfor oprørerne.
Digeinspektør Petersens og politimesterens alvorlige formaninger
overfor oprørerne var forgæves, de opbragte borgere kunne ikke bringes
til ro. I sin nød sendte magistraten et bud af sted for at ansøge om
militær hjælp. Husums borgerværn blev sammenkaldt under ledelse af
jernstøberen Jacob Christiansen og garveren Scheel. Borgerværnet havde
hverken skydevåben eller andre farlige våben at gøre godt med. De
fleste medlemmer af borgerværnet havde bevæbnet sig med knipler. Da
borgerværnet mødte demonstranterne førte det til et vildt og blodigt
håndgemæng. Borgerværnets knytnæveslag og brug af knipler ramte de godt
beduggede oprørere så overraskende, at efter det tredje angreb af
værnet uden modstand trak sig tilbage og flygtede. Et større antal
oprørere blev arresteret og ført til slottet i Husum, hvor de blev
taget i varetægt. De revolutionære, man ikke havde nået at indfange,
havde fundet et skjul, hvor deres buler og sår kunne hele. Næste dag
ankom en afdeling sorte husarer til Husum fra Slesvig, som blev anført
af greven von Bismarck.
Desuden ankom den 13. August et kompagni
dragoner fra Rendsborg. De havde ladt deres geværer ved oliemøllen.
Hver dragon fik udleveret tre patroner. Med tudende signalhorn indtog
de kampberedt Süderstraße i Husum, men oprøret var allerede blevet
slået ned af det lokale borgerværn. Ved den efterfølgende
strafferetssag blev oprørerne hurtigt afstraffet. I små grupper blev de
ledsaget af soldater med bajonetter, der kunne have spiddet tre
personer op på en gang, ført fra slottet til rådhuset, hvor magistraten
ventede på dem. Der lød det omtrent som følger: ”De hett dat dahn, de
hett dat dahn - lat de 26, lat de 30 äwer de Puckel kriegen”. (Han var
med, han var med, giv ham 25 og giv ham 30 slag over ryggen) Straffen
blev eksekveret per omgående og med en indtrængende trussel blev
oprørerne derefter sluppet på fri fod. Oprørets anførere blev dog
ledsaget af politibetjenten Lüders og nattevægteren bragt ud af byen og
fik at vide, at de aldrig mere skulle vise sig i Husum. Opkøb af smør
inden kl. 11 om formiddagen blev herefter forbudt. På den måde havde de
oprørske digearbejdere i det mindste delvis haft succes. De tilkaldte
soldater blev endnu et par dage i Husum og knyttede kontakter til byens
kvindelige befolkning ved et afholdt bal for soldaterne. Senere vendte
nogle af soldaterne tilbage til Husum, hvor de giftede sig med nogle af
byen piger.
Kilde: Kreisarchiv Nordfriesland